|
- se hjemmesiden, som åbner 15. juni 2008
Baggrund/idé:
Ungkunst.nu:
- henvender sig til unge mellem 6 og 25 år med en særlig interesse og talent for billedkunst.
- er talentspotting og kunstnerisk talentpleje for børn og unge fra Sønderjylland og Slesvig, der måske kan føre til en senere optagelse på et af landets kunstakademier eller arkitekt- og designskoler.
- er et mobilt og opsøgende talentudviklingsprojekt for Sønderjylland og Slesvig. Der tilbydes workshops med professionelle kunstnere, studieture og talenttræf. De særligt talentfulde elever får tilknyttet en mentor og coach til sig, og der udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte elev.
- er et af flere billedkunstneriske grundkurser, som Kulturministeriet har afsat midler til.
- vil inddrage professionelle kunstnere, kunstinstitutioner og musikkonservatorier i et nyt samspil for at styrke regionens kreative – kunstneriske potentiale til gavn for unge talenter.
- vil udnytte kunstmuser og konservatorier som undervisningsplatforme og videnscentre for unge talenter.
- vil etablere et webgalleri der kan bruges til studieinformation og som billedgalleri, hvor de unge kan inspirere hinanden.
Ungkunst.nu er også et samarbejde med kunst- og billedskoler i Sønderjylland, MGK Vojens, Museum Sønderjylland, Sønderjyllands kulturinstitutioner, biblioteker samt billedkunstlærere i Sønderjylland. Billedkunstlærere opfordres til at indlevere navne på eventuelle talenter, som de møder i deres hverdag. Projektet koordineres af kunstneren Rick Towle fra Sønderborg.
En række professionelle kunstnere tilknyttes projektet. Ungkunst.nu varetages af Center for undervisningsmidler, University College Syd, der står for projektledelse og administration. Ungkunst.nu støttes gennem Regionens Kulturpulje samt af de 4 sønderjyske kommuner: Aabenraa, Tønder, Sønderborg og Haderslev.
Tilbud om aktiviteter:
Talentspotting og workshops
Der tages afsæt i ”huskunsterordningen” – et tilbud om at få besøg af en professionel kunstner på skoler, biblioteker og i kulturinstitutioner. Her spotter den professionelle kunstner eventuelle kunstneriske talenter, og de optages i talentbanken.
Studieture
Der samarbejdes med Sønderjyllands Kunstmuseum/Museum Sønderjylland. Derudover samarbejdes der også med andre vigtige museer og kunsthaller med fokus på nutidskunst: AROS, Brandts Klædefabrik, Trapholt, Esbjerg Kunstmuseum og Hamburger Kunsthalle.
Talenttræf
Der vil på tværs af kommunegrænser blive tilbudt studieophold, workshops og weekendkurser for en mindre gruppe, der har vist en særlig interesse og eller kunstnerisk talent.
Mentorordning
For den lille supertalent gruppe, der kommer til at bestå af en ca. 10-15 elever fra regionen, vil der blive tilbud om at modtage en personlig vejledning fra en professionel kunstner tilknyttet projektet. Undervisningen vil være af både teoretisk og praktisk karakter.
|